mandag den 23. april 2012

Besøg Sundhedssporet på Hovedbanegård - og få et gratis diabetestjek


Besøg Sundhedssporet på Københavns Hovedbanegård - og få et gratis diabetestjek

Dagligt passerer 90.000 rejsende igennem under hvælvingerne på Københavns Hovedbanegård. Statistisk bærer 16.000 af dem rundt på diabetes – uden at vide det

Mens 800 europæiske toppolitikere, embedsfolk og diabeteseksperter sætter diabetes på den politiske dagsorden i Tappehallerne i København i de kommende dage, kan rejsende der passerer igennem Københavns Hovedbanegård besøge Sundhedssporet under uret og blandt andet få et gratis diabetestjek. Mange af de rejsende ved ikke, de har diabetes med i bagagen. Og Diabetesforeningens administrerende direktør Henrik Nedergaard opfordrer de rejsende til at besøge Sundhedssporet:

»Jeg håber, mange af de rejsende på Københavns Hovedbanegård vil besøge Sundhedssporet og få en snak om, hvad de har med i bagagen – og ikke mindst, hvad de kan gøre for ikke at få type 2-diabetes som rejseledsager resten af livet,« forklarer Henrik Nedergaard og uddyber:

»Man kan faktisk gøre rigtig meget selv, både i forhold til forebyggelse og i forhold til at leve godt med sygdommen, hvis man allerede har fået diagnosen. Sundhedssporet sætter fokus på diabetes og sund livsstil, og man kan få et gratis diabetestjek,« siger han.

Sundhedssporet foregår den 24.-26. april fra kl. 12.00-19.00 under uret på Københavns Hovedbanegård og er kommet i stand via et samarbejde mellem DSB, Novo Nordisk, OECD og Diabetesforeningen. Og i DSB ser man frem til at være en del af initiativet:

»I DSB vægter vi sundhed for vores egne medarbejdere højt. Derfor går arrangementet også rigtig fint i tråd med de sundhedstiltag, som vi arbejder målrettet med i DSB i forhold til vores medarbejdere. Så for os er det oplagt, at vi deltager aktivt i Sundhedssporet på Københavns Hovedbanegård i de kommende dage for at medvirke til at udbrede budskaberne om en sund livsstil til vores kunder,« forklarer Lisbeth Haumann, der er underdirektør i HR i DSB.

Hun peger blandt andet på, at DSB tilbyder virksomhedens medarbejdere fitness-ordning, tilbud om helbredsundersøgelser og sundhedsforsikringer. Ligesom DSB stiller krav til kantineleverandør om sund mad i kantinerne og DSB's medarbejdere har mulighed for at deltage i arrangementer som DHL-stafet, Vi Cykler til Arbejde og Lady Walk.

Af de cirka 90.000 mennesker der dagligt færdes på Københavns Hovedbanegård har statistisk set 4.000 af dem type 2-diabetes og 12.000 prædiabetes i bagagen - uden at vide det. Type 2-diabetes er kendt som den stille dræber, netop fordi man kan gå med sygdommen i flere år uden at have symptomer.

En uopdaget diabetes kan føre til alvorlige komplikationer og for tidlig død. Derfor er det vigtigt, at diabetes opspores i tide, så en behandling kan påbegyndes. Jo længere tid der går uden behandling, jo større er risikoen for udviklingen og omfanget af alvorlige følgesygdomme som blodpropper, amputationer, blindhed og nyresvigt.

Mange mennesker kender type 2-diabetes som "gammelmandssukkersyge", men i dag rammer sygdommen stadig flere yngre mennesker. På ti år er antallet af personer, som har fået konstateret type 2-diabetes i 40 til 49-års-alderen, eksempelvis steget med 81 pct.

Yderligere informationer – kontakt venligst:
Gitte Didriksen, kommunikationsrådgiver i Diabetesforeningen, mobil 41 91 88 07
DSB Kommunikation, telefon 2468 0000

Følg Nykredit Copenhagen Marathon med ny iPhone-app


Følg Nykredit Copenhagen Marathon med ny iPhone-app
Lanceringen af en officiel marathon-app giver nu tilskuere og presse endnu bedre mulighed for at følge løberne, når starten til Nykredit Copenhagen Marathon går den 20. maj. App'en kan allerede nu downloades, og dermed er optakten indledt til Københavns største sportsbegivenhed i 2012, der som noget nyt i år også byder løberne på specialbrygget marathon-øl fra Mikkeller.

Track dine favoritter med app'en
Med lanceringen af den officielle Nykredit Copenhagen Marathon 2012 App giver løbets arrangør, Sparta, formidlingen omkring løbet et stort løft. Med app'en kan man tracke sine favoritløbere på ruten, se live videostreaming fra løbet, live resultater og nyheder samt finde masser af praktisk information før, under og efter løbet. App'en er udviklet af firmaet BitLizard og kan downloades til iPhone gratis fra App Store og via copenhagenmarathon.dk/app, hvor man også kan finde mere info.

Forventning om rekordantal i mål
Nykredit Copenhagen Marathon finder sted søndag den 20. maj kl. 9.30, og igen i år er der både start og mål på Islands Brygge. Begivenheden giver genlyd i både Danmark og udlandet, og med mere end 7500 tilmeldte på nuværende tidspunkt forventes løbet i år at tiltrække omkring 12.000 deltagere, heraf op til 2000 udenlandske løbere. Desuden har Sparta en forventning om rekord i antal løbere, der krydser målstregen og dermed også gennemfører den 42,195 km lange distance.      


Specialbryg på målstregen
I mål kan deltagerne se frem til at slukke tørsten i mere end Powerade energidrik, Coca-Cola og vand. Bryggeriet Mikkeller, som også driver Mikkeller Bar, der netop er blevet kåret til Årets Bar, står nemlig bag en ny marathon-øl, som brygges specielt til løbet og serveres til deltagerne i mål.

Flere hot spots
Musikken, underholdningen og den store opbakning fra publikum ude på ruten er med til at give de mange løbere en fantastisk oplevelse i Københavns gader. I år bliver der hele syv officielle hot spots, bl.a. ved Torvehallerne på Israels Plads, ved Nykredits domicil på Hambrosgade, ved Politikens Hus ved Studiestræde og på Christians Brygge, hvor Pågen Brød sørger for energi til publikum. Derudover kommer løberne forbi spots med musik og underholdning hele 35 gange undervejs.

Følg optakten
Følg optakten via app'en samt på copenhagenmarathon.dk og politiken.dk/motion, hvor der vil være nyheder, reportager, artikler og interviews samt live dækning og resultatvisning på dagen. Deltagere kan også holde sig opdateret på facebook.com/copenhagenmarathon.

Movia: Linje 69 omlagt ved Skinderskovvej


Linje 69 kører ad en anden rute ved Skinderskovvej

Bussen kører i begge retninger ad Gammel Klausdalsbrovej - Klausdalsbrovej - Ring 4.

Følgende stoppesteder kan ikke benyttes:
 • Skinderskovvej/Ring 4,
 • Krebsdammen (Midt),
 • Tibbevangen/Krebsdammen
og
 • Hjortespringbadet kan ikke benyttes.

Det skyldes vejarbejde.

Movias øvrige busser kører normalt


Renovering af Sjællandsbroen

Sjællandsbroen renoveres

Sjællandsbroen renoveres fra april til sep. Smallere vejbaner og hastighedsbegrænsning på 50 km/t. 

Stor risiko for kødannelser i myldretiden.


 





Sjællandsbroen er lukket for cyklister og gående. Disse henvises til jernbanebroen der løber parallelt.







P4 Kbh Trafik

DSB - Fejl på skiltene kl. 5:28


DSB - Fejl på vores skilte
23. apr kl. 05:28

Vi har desværre fejl på vores skilte, som viser hvornår dit tog kommer.
Alle tog kører normalt og skulle dit tog blive forsinket, kalder vi ud på perronen.


Trafikken.dk - Fyn (1) kl. 6:45


Trafikken.dk - Trafikmeldinger / Fyn (1)
Opdateret d. 23. april 2012, kl. 06:45
1 af 1
Sted: Rute 313 Nørre Aaby - Assens. Mellem kryds Ørslev og kryds Håre i begge retninger
Melding: Spærret, Uheld, Omkørsel, Væltet lastbil ved Tanderupvej. Der ligger en masse grus på kørebanen. Det anbefales at køre fra ved Håre når man kommer sydfra og ved Ruerne når man kommer nordfra. Politi og Vejhjælp er tilkaldt.

Trafikken.dk - Hovedstadsområdet (2) kl. 6:33



Trafikken.dk - Trafikmeldinger / Hovedstadsområdet
 (2)
Opdateret d. 23. april 2012, kl. 06:33
1 af 2
Sted: Rute 21 Holbækmotorvejen: Holbæk retning Roskilde. Mellem rasteplads Kornerup og frakørsel <14> Roskilde V
Melding: Kødannelser, berørt længde: 1 km
2 af 2
Sted: E20 Amagermotorvejen: Ørestad retning Avedøre. Mellem frakørsel <20> København C og Kalvebodbroerne
Melding: Pas på, tabt gods på kørebanen, Nedsæt hastigheden, Gipsplader ligger i højre vejbane. Vejhjælp er tilkaldt.